Når gamle principper spænder ben for AC Milans ambitioner

Herunder kan du læse en refleksion fra MilanNews.it, der rammer præcist midt i hjertet af mange af os rossoneri-fans, som skuffende må se på mens den blåsorte del af Milano skal til Berlin og spille CL-finale, mens vi ligger på en midlertidig ottendeplads i ligaen.

“I am a man of fixed and unbending principles, the first of which is to be flexible at all times.”

Citatet stammer fra den republikanske senator Everett McKinley Dirksen – og det er ikke tilfældigt, at MilanNews vælger at citere ham på engelsk. For ledelsen i Milan forstår udmærket sproget. “Jeg er en mand med faste og ubøjelige principper, hvoraf det første er altid at være fleksibel.”

Disse ord opsummerer ironisk og præcist den nuværende situation i klubben. MilanNews peger på, at mens Inter på to Champions League-kampe på San Siro har tjent omkring 22 millioner euro, valgte Milan at spare penge ved bl.a. ikke at give lønforhøjelser til Calhanoglu og Kessié – eller ved at afvise agenthonorarer for spillere som Marcus Thuram. En besparelse, der kunne have tjent sig selv hjem med præstationer i de afgørende Champions League-kampe.

Men nej – af princip: Ingen kommissioner!

Redaktionen kritiserer, at man i klubben har handlet taktisk – ikke strategisk. Og som de skriver: taktik handler om små mål. Strategi handler om at vinde. Måske havde Gerry Cardinale store ambitioner – han sagde jo selv i 2023:

“Voglio cambiare il calcio italiano” – “Jeg vil ændre italiensk fodbold.”

Men forsøget slog fejl. Milan har en stærk trup, men dårlig ledelse – både på og uden for banen. Klubben kæmper nu for at få en plads i europæisk fodbold i næste sæson. Champions League glippede efter et exit mod Feyenoord, efter man missede den direkte kvalifikation til ottendedelsfinalen efter nederlaget i sidste spillerunde mod Dinamo Zagreb. Og alt håb hviler nu på Coppa Italia – trofæet som Ancelotti engang sagde, kun interesserer dem, der vinder det.

Og så det største problem: Man har stadig ikke forstået forskellen mellem omkostninger og investeringer. Som MilanNews skriver, er det ekstra alvorligt, når klubben styres af folk fra den finansielle verden. Man burde have vidst, at et farvel til Champions League ville være en katastrofe. Men der manglede ydmyghed.

Det kunne være undgået med:

– En erfaren sportsdirektør

– En italiensk træner med international klasse

– En teknisk leder med “milanismo”

– Og et par spillere – også nogle til over 30 millioner

Der manglede mod og ambition. Derfor vender MilanNews også tilbage til citatet i begyndelsen. For klubben sidder fast i gamle, ufleksible principper.

Finalen i Coppa Italia er en chance for at give fansene et smil på læben i en ellers stormfuld sæson. Men hvad så bagefter? Så melder virkeligheden sig.

Ingen ved noget om budgettet uden Champions League, ingen planer er meldt ud, og vigtige kontraktforlængelser – som den med Maignan – lader vente på sig.

MilanNews skriver tørt, at “vente” er blevet det mest brugte verbum i Casa Milan.

Til slut runder de af med et citat, som understreger situationen meget godt:

“Caro Carlo, il Milan è una società sana, ma non è una società ricca!”

“Kære Carlo, Milan er en sund klub – men det er ikke en rig klub.”

Og uden Champions League – bliver det kun værre.